Forløb

Fra Ubalance til Overskud

Et helhedsorienteret 10-sessioners forløb med GROW2 coaching, naturbaseret stresscoaching samt healing eller energimassage

Til dig, der oplever stress, overbelastning eller manglende balance – og længes efter mere ro, energi og retning

Sådan er forløbet bygget op

Forløbet følger en tydelig bevægelse fra belastning til balance. Først skaber vi ro og overblik. Derefter undersøger vi de mønstre, behov, værdier og grænser, der påvirker din trivsel. Til sidst omsætter vi dine indsigter til konkrete handlinger og en personlig plan, som kan holde i hverdagen

Fase 1 – Ro og forståelse
Du stopper op, får blik for din situation og lærer at regulere tempo, tanker og kropslige signaler

Fase 2 – Indsigt og forandring
Du undersøger, hvad der holder dig fast, dine mønstre, behov, værdier og grænser og gennem samtale, natur og kropslig restitution bliver du bedre til at træffe til nye valg

Fase 3 – Forankring
Du samler dine vigtigste erfaringer og skaber realistiske vaner, der støtter dig efter forløbet

Forløbet tilpasses naturligvis dine individuelle behov

Dette får du

10 individuelle sessioner med tydelig fremdrift og med plads til dit tempo

  • GROW2-coaching til klarhed, bevidsthed og konkrete valg
  • Naturbaseret stresscoaching til ro, nærvær og mental restitution
  • Energimassage eller healing til afspænding og kropslig ro

De ni første sessioner varer 60 minutter, mens den afsluttende session varer 90 minutter

Du får støtte til at forstå det, der belaster dig, mærke dine behov og skabe bæredygtige forandringer i dit eget tempo

Pris

Samlet pris: 6.995 kr

Normalværdi: 7.900 kr (beregnet ud fra de ordinære priser for de enkelte sessioner)

Du sparer 905 kr.

Ved betaling pr. session betaler du fuld pris for de første ni sessioner mens den 10. og afsluttende session tilbydes til halv pris

Er du klar til mere ro og overskud?

Kontakt mig på SMS  for at aftale tid til en uforpligtende samtale om, hvorvidt Fra ubalance til Overskud er det rette forløb for dig, eller book din tid online her: https://hjerteguld.planway.com/

Gennem GROW2-coaching, naturbaseret stresscoaching samt energimassage eller healing arbejder vi både med dine tanker, din krop og din hverdag

De 10 sessioner – fra stop til forankring

1. STOP OP – Hvor står du?
Vi begynder med at skabe et trygt og ærligt overblik over din aktuelle situation. Hvad fylder, hvad dræner, og hvilke tegn sender krop og tanker?

Med GROW2-coaching afklarer vi dit ønskede fokus og sætter en personlig retning for forløbet. Du går herfra med større klarhed og et første, overskueligt skridt.

2. LAND – Ro i krop og hoved
Denne session foregår i naturen. Vi arbejder med sanser, åndedræt, nærvær og langsommere tempo, så du kan komme ud af tankemylderet og mere ned i kroppen. Du bliver opmærksom på dine tidlige stresssignaler og får enkle øvelser, der kan skabe små pauser og støtte din restitution i hverdagen.

3 – 4. FORSTÅ OG SLIP – Hvad holder dig fast, og hvad kan du give slip på?
Vi undersøger tanker, krav og handlemønstre, der måske fastholder dig i ubalance eller overbelastning. Det kan fx være ansvarsfølelse, høje forventninger, præstation eller måske et behov for at gøre andre tilfredse. Når mønstrene bliver synlige, bliver det lettere for dig at forstå dig selv uden at dømme, og du kan derfor træffe bedre valg og beslutninger.

Herefter får samtalen en pause, og kroppen får mere opmærksomhed.

Med en kropslig behandling tilbydes du et roligt rum uden krav om at forklare, analysere eller præstere. Sessionen har fokus på nærvær, afspænding og restitution og kan støtte dig i at mærke, hvordan det føles, når tempoet sænkes. Du vælger selv, om det skal være energimassage eller healing.

5. MÆRK – Hvad har du brug for?
Når hverdagen længe har været præget af høje krav, kan du have svært ved at mærke dine egne behov. I denne GROW2-session vil vi sammen finde frem til, hvad du tror, du bør gøre, og det, der faktisk nærer dig. Vi kigger også på energi, relationer, pauser og arbejdsliv, og vi finder små justeringer, som er realistiske for dig at implementere.

6. VÆLG – Hvad er vigtigt for dig?
I naturen skaber vi afstand til hverdagens støj, og vi undersøger dine værdier og prioriteringer. Hvad vil du gerne bruge din tid og energi på, og hvad ønsker du mindre af? Du bliver tydeligere på det, der er meningsfuldt for dig, og denne tydelighed omsættes til konkrete valg, du kan mærkes i hverdagen.

7 – 8. GRÆNSER OG FORLØS – Hvad vil du sige ja eller nej til, og hvad skal du ikke længere bære?

Vi arbejder med grænser, ansvar og forventninger – både dine egne og andres. Du undersøger, hvornår du kommer til at overhøre dine egne signaler, og hvad der gør det svært at sige fra. Sammen finder vi ud af, hvordan du bliver i stand til at sætte tydelige, respektfulde grænser uden at miste omsorgen for andre.

Du vælger herefter igen, om du ønsker energimassage eller healing til at give kroppen et roligt rum til afspænding og restitution. Du inviteres undervejs til at give slip på spændinger og på det ansvar, du ikke længere behøver at bære alene. Sessionen bliver et pusterum, hvor du kan samle dig og skabe plads til den forandring, du allerede er i gang med.

9. SKAB – Din nye hverdag
Nu samler vi dine vigtigste indsigter. Vi arbejder med energiforvaltning, vaner, pauser og balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Du vælger få, betydningsfulde ændringer frem for en lang liste af krav, så din nye hverdag bliver både realistisk, fleksibel og holdbar på længere sigt.

10. FORANKR – Din vej videre
I den afsluttende session på 1,5 time ser vi tilbage på din udvikling og gør dine fremskridt tydelige. Vi samler de redskaber og erfaringer, der virker bedst for dig, og udarbejder en personlig plan for, hvordan du vil passe på din energi fremover. En rolig stund i naturen markerer afslutningen og overgangen til din videre vej.

© 2023 Hjerteguld.dk, alle rettigheder forbeholdes
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis!